Sønderholm Kirke - udvendigt

Sønderholm Kirke og præstegården, set fra syd, fra de åbne marker.

Kirken og præstegården ligger i den østlige ende af landsbyen Sønderholm. Syd for kirkegården er det åbne land, vest for kirkegården er præstegården.
Præstegården er bygget i 1902, hvor den afløste den gamle præstegård fra 1666. Avlsbygningerne, der tidligere lå nord for præstegården, blev revet ned i 1929. Da blev der bygget en ny avlsgård øst for kirken. Denne avlsgård blev solgt i 2005, mens præstegårdsjorden drives af en forpagter.
Gennem en smuk, gammel portal går præsten fra præstegården op til kirken.

Præstens portal. Akvarel af Charlotte S. Pedersen, Sønderholm


I kirkegårdens norddige lå den gamle tiendelade fra 1690, på det sted, hvor den nuværende sognegård er bygget. Læs mere om sognegården her.
Selv om vi ikke har fundet spor, er det er sandsynligt, at der først lå en trækirke på dette høje sted i sognet, før den nuværende kirkes kor og skib blev bygget i 1100-årene. Kirken er en typisk kvaderstenskirke i romansk stil. Kirkens ydermure er af granitkvadre, tilhugget af egnens kampesten, mens indermurene er bygget af utildannede sten. Rummet imellem yder- og indermurene er fyldt ud med mørtel og mindre sten (såkaldte kassemure).

I kirkens sydmur findes et såkaldt  stenhuggerfelt , en hugget fordybning i en kvadersten. Har stenen en magisk betydning eller er det blot en hilsen fra stenmesteren, der måske ville skjule en fejl i stenen? Eller har denne sten engang været en del af et alterbord inde i kirken og rummet et relikvie?
Gennem tiden er der sket en del bygningsændringer: apsis, tårn, våbenhus og kapeller blev tilføjet og vinduesåbninger blev tilmuret eller gjort større.
Korets halvrunde apsis formodes at være tilføjet efter ca. 100 år, den er nemlig bygget lidt skævt på koret. Højt oppe i rundingen er et tilmuret vindue.

Af de oprindelige, små og højtsiddende romanske vinduer i skibet er kun to bevaret, hvoraf det ene mod syd er tilmuret, og det andet, ved kapellet mod nord, blev genåbnet for ca. 150 år siden. De nuværende 4 større, gotiske vinduer (3 i skib og kor, 1 i tårnrummet) er alle i sydmuren, så solen kan oplyse kirkens indre. De er dog alle ommurede i tidens løb.

Kirken har i mange århundreder hørt ind under herregården Store Restrup. Legenden fortæller, at Store Restrup blev grundlagt af vikingen Ref, men den ældste bevarede kilde i godsarkivet, som omtaler gården og Gyldenstierne-navnet, er fra 1314.

Store Restrup

Sognepræst J.P. Larsen skriver i 1979:
Fra Arilds tid har den ældgamle danske adelsslægt Gyldenstjerne til Store Restrup m.m. haft den betydningsfulde kaldsret til Sønderholm-Frejlev pastorat. Under en voldsom strid på Hornum herredsting i 1445 mellem herremanden på "Ræveborgen" (Refsdroppe = Restrup) og abbeden i Øm om det såre givtige embede - papirerne var bortkommet - fastsloges det, at fra "så lang tid tilbage, som nogen af de brave mænd, som på tingstedet forsamlede vare kunne sig erindre" havde "Gullenstiernn" haft ret til at kalde, hvem ham behagede, " - og snart kunne broder Ove Jonssøn fra Viborg drage ind i præstens bolig som sognets sjælehyrde og "Gullenstiernns mand".

De store om- og tilbygninger til kirken, der har fundet sted i 1400-tallet og omkring år 1500, er sandsynligvis ønsket og betalt af den tids herremand, dels for at gøre kirken mere fornem, dels for at skaffe plads til de adelige begravelser. 

Det oprindelige bræddeloft blev erstattet af de finere hvælvinger. Foran kvindedøren mod nord blev der opført et våbenhus, og ved en senere lejlighed blev mandsdøren mod syd tilmuret. Kvindedøren lå nærmest byen og vejen.
Mod korets nordside blev der opført et hvælvet sakristi, det rum, hvor præsten forberedte sig til gudstjenesten. Dette rum blev senere omdannet til gravkapel for herskabet på Store Restrup.

Den mest iøjnefaldende tilføjelse til kirken var tårnet, der ligesom våbenhus og sakristi fik en trappegavl. 
Tårnet er istandsat flere gange. Årstallet 1769 på tårnets vestside fortæller om sådan en restaurering.

Ad en muret spindeltrappe i muren i tårnets vestside kommer man op til urværket og klokkerne. Urværkets ældste dele er fra ca. 1695, da Hans Frederiks Levetzau til Store Restrup stiftede et legat, der skulle betale for urets vedligeholdelse. Mon ikke uret var beregnet til degn og elever i den dengang nystiftede skole i kirkens tiendelade?

Uret er istandsat mange gange siden da og er el-drevet nu, men de gamle, tunge sten, der fungerede som lodder og holdt urværket i gang, kan stadig ses i tårnet.
Urskivens skæve placering på tårnets nordside skyldes formentlig, at der her i forvejen måske har været et stilladshul. Selv om det ser lidt akavet ud, ønsker Nationalmuseet af historiske grunde ikke, at uret flyttes mod midten.

Der hænger to gamle og en ny klokke i tårnet. Alle tre klokker er indbygget i store kasser, som er tilgængelige fra tårnet. Den mindste klokke er støbt i 1600 af Reinholdt Benninck i Lübeck, den største (hvis klang på grund af en støbefejl ikke er helt perfekt) blev støbt i 1665 af Baltzer Melchior fra Aalborg. I 1994 anskaffede man en ny klokke fra Pierre Paccard i Frankrig.

Den seneste større tilbygning (fra omkring år 1700) var et særligt våbenhus for herskabet på Store Restrup, som kunne opvarmes som det eneste sted i kirken. 
Ad en trappe var der opgang fra våbenhuset til et lukket pulpitur inde i kirken. Gennem oplukkelige vinduer kunne man se og høre præsten på prædikestolen.
Pulpituret blev pillet ned i 1874, døren blev tilmuret og herskabets våbenhus blev til brændselsrum for den kakkelovn, der var blevet opstillet inde i kirken. I 1938 blev rummet indrettet til ligkapel.

Kirken er blevet gennemgribende restaureret flere gange, senest i 2004, hvor en omfattende istandsættelse af kirkens indre fandt sted.

 
Udskrevet fra Sønderholm og Frejlev Kirkers hjemmeside