Frejlev kirkegårds historie

Frejlev Kirke ligger højt i landskabet med udsigt over fjordengene mod nord, og i læ af højene mod syd. Stående ved kirkens vest­side, ved den kirkesti, der forbinder kirken med den nye Vivaldisvej, kan man se den smukke dobbelte trærække i det nyslåede græs.

Træerne blev plantet således, at de markerer den gamle landevej, der forbandt sognet med storbyen. Vejen gik forbi kirkens kvindeindgang mod nord, som derfor blev til kirkens hovedindgang omkring år 1450, hvor der blev bygget våbenhus og tårn.
Siden blev Nibevej syd for kirken forbindelsen mellem Aalborg og Nibe. I slutningen af 1980-erne blev den gennemgående trafik ledt nord om de mindre bysamfund Drastrup, Frejlev, Store Restrup og Sønderholm via motortrafikvejen Ny Nibevej.

Frejlev var et fattigt sogn, her boede fiskere og bøn­der. Sognets be­skeden­hed kan stadig ses, når man går en tur på kirke­gården. Her er ingen "fine" gravsteder, ingen adelige be­gra­velser, ingen store, gamle grav­monumenter. Stillings­betegnelser på gravstenene er der få af.

Til gengæld kan den nyere historie aflæses i rigt mål i form af kirkegårdsudvidelsen.
Frejlev sogn havde 500 indbyggere i 1940erne. I dag bor her knap 3000 personer, og sognet vokser stærkt, hvilket i høj grad skyldes beliggenheden tæt ved Aalborg.

For at undgå bebyggelse tæt op ad kirkegården har menighedsrådet sikret kirkens omgivelser ved at købe et jordområde nord og øst for kirken, der ligger hen i græs. Udsigten fra fjordsiden og Ny Nibevej til kirken er sikret i kommunalt regi.
Med et voksende ind­byg­ger­tal følger ofte et behov for udvidelse af kirkegården. Denne udvidelse fandt sted i midten af 1990-erne. Det gamle, bevarings­vær­dige kirkedige mod øst blev næn­somt gennembrudt, og med en forskydning på knap en meter i terræn blev der an­lagt en stor udvidelse, der rum­mer både kiste- og urnegravsteder.

Det nye kirkegårdsområde omkranses af et dige, som på ydersiden på traditionel vis er opbygget i kampesten. På indersiden ligner diget en græsklædt jordvold, der danner en smuk og naturlig overgang til græsområderne, der omgiver kirkegården.

Mest markant på den nye del af kirkegården er det monument i sortpatineret bronze, som Per Kirkeby i 1998 har skabt til Frejlev Kirkegård. Monumentet fik navnet "Opstandelsen".

Kunsthistoriker Lars Morell skriver i den lille bog om Frejlev Kirke, som menighedsrådet udgav i 1999:

"(..) Tre kirkegårdsstier fører hen til monumentet og mødes på pladsen rundt om det. Det er ikke et relief, hvor der kun er noget på den ene side, men en flad, sortpatineret skulptur, der rejser sig som en høj mur.


På bagsiden er der en række vandrette brudflader. Det ligner figurationer af en klippe, med brud­fladerne er så regel­mæssige, at man tænker, at de må være menneskeskabte. Måske er det stejle kanter fra et stenbrud.


På forsiden ser man en tom fordybning foroven, som måske er en åben indgang til en grav­hule, og forneden ligger en række store klippeblokke, måske også den sten, der er væltet fra gravhulens indgang (..)"

Monumentets skaber, professor Per Kirkeby skrev selv i kirkebladet i september 1999:

"Kirkegårdens mysterium er vel Opstandelsens. Det er kirkegårdens store symbolske kraft. En kirkegård må have en ting, der rummer denne kraft. I Danmark er det kirkebygningen selv. I hvert fald på landet. I byerne er kirkegårdene ofte uden kirker og opfattes derfor som store parker. Den middelalderlige, danske kirke midt i sin kirkegård er et udtryk for Opstandelsen. Når man så, som her i Frejlev, udvider kirkegården, er det nødvendigt med en kraftfuld form som et ekko af kirkebygningen.


Jeg vil hellere have, at man fornemmer dette ekko og læser med kroppen, end man læser en forklaring på en etikette, på et skilt. Nåe, Opstandelse, står der, hvordan nu det. Det bliver en form for tænkning, der sandsynligvis afskærer oplevelsen. At denne store ting og den "mening" sniger sig ind på én. Bliver noget, man føler, i stedet for noget, man tror på at vide. På samme måde som man sjældent tænker over, hvorfor der står gravsten på en kirkegård, men dybest set godt ved det.


Jeg vil helst have en stor ting, en skulptur, der er lige så navnløs og ubegribelig som det mysterium, kirken og kirkegården rummer"

 
Udskrevet fra Sønderholm og Frejlev Kirkers hjemmeside