Troldkirken ved Sønderholm

Folk i Sønderholm og Frejlev siger: "Vi har tre kirker: Sønderholm kirke, Frejlev Kirke og Troldkirken"

Om Troldkirken

Langdyssen "Troldkirken" går for at være en af Danmarks smukkeste dysser, ikke mindst i kraft af sin høje beliggenhed i landskabet. Den er ca. 50 m lang og omgivet af 47 randsten. Omtrent i midten ligger det seks-kantede dyssekammer med den store flade dæksten over. Troldkirken var et af de første oldtidsminder, der blev fredet. Det skete i 1809, men fredningen blev først tinglyst i 1850.

Fra Troldkirken ses Sønderholm Kirke og by.

Dysserne (storstensgravene) fungerede i mange generationer som gravplads for bonde-stenalderens mennesker. Bondestenalderen var den tid, hvor mennesket begyndte at opdyrke jorden, fra ca. år 3400 - 1800 før vor tid.
I begyndelsen af bondestenalderen begravede man kun en enkelt, betydningsfuld person. Senere begyndte hele lokalsamfundet at begrave de døde i dysserne, hvilket i det store hele fortsætter med at være den normale gravskik, indtil bondestenalderen slutter.

Disse grave blev bygget af mennesker, der meget lignede os, men var lavere (ca. 160 cm.) og meget kraftigere bygget, men de var mærket af det hårde daglige slid. Gigt og andre ledsygdomme var almindelige. Som følge af det hårde liv blev menneskene ikke så gamle. Gennemsnitslevealderen har været på ca. 30 år.

I bondestenalderen var Danmark stadigt dækket af urskov, bestående af især af lindetræer og eg. Bøgen var endnu ikke kommet til landet. Menneskene ryddede små lysninger i skoven, hvor de dyrkede jorden og holdt deres husdyr.
Landsbyer som sådan var der ikke tale om, idet gårdene lå enkeltvis i landskabet. Alligevel var der en form for sammenhold mellem de enkelte gårde. Det viser storstensgravene. En enkelt familie kunne ganske enkelt ikke bygge et sådant monument.

Se pinsesolen danse!
Hver pinsemorgen kl. 7 samles folk ved Sønderholm Kirke, hvorefter man i samlet flok går op til Troldkirken. Mens man nyder udsigten og pinsesolen tilsynges "I østen stiger solen op" og "I al sin glans nu stråler solen".
Traditionen tro drikkes der en lille én, hvorefter man går tilbage til Sognegården.
Her venter der en kop kaffe, og kl. 9 er der gudstjeneste i kirken.

De underjordiske i Troldkirken
Kilde: "Gode historier", Gorm Benzon

Der findes mange beviser for, at der har boet trolde omkring Sønderholm. Troldkirken, som stadig står, er et godt bevis. Kirken står på en høj og er formet som en stendysse. River og fejer man for døren af stendyssen før en højtidsnat, kan man den følgende morgen se adskillige små fodspor i sandet.

En middag passerede en mand fra Sønderholm højen, og han overværede noget spændende. Forbi ham kom en meget lille trold, klædt i sort, med en stor bog under armen. Pludselig forsvandt trolden gennem et hul i højen. Manden blev nysgerrig og listede hen til hullet for at lure. Hvad han så var fantastisk: Et oplyst rum fyldt med små trolde. Foran dem stod den sortklædte og læste op af bogen på et underligt sprog. Manden regnede med, det var Troldkirkens præst. Pludselig fik en af troldene øje på manden og pegede mod døråbningen. Straks vendte præsten sig, gjorde en bevægelse mod åbningen, og højen lukkede i.

Ved en anden lejlighed kom endnu en mand forbi Troldkirken. Idet han passerede, hørte han en stemme, som råbte: "Hils Attis og sig, at Wattis er død!". Manden var overrasket, da han ikke kunne se nogen omkring ham. Inden han nåede hjem til sin gård, havde han glemt hændelsen. Efter aftensmaden sad manden og hans kone og snakkede sammen ved olielampens skær. Deres store hankat lå og spandt ved ovnen. Pludselig kom manden i tanke om sin oplevelse ved Troldkirken og sagde til sin kone: "Noget mærkeligt hændte i dag. På min vej til gården kom jeg forbi Troldkirken, og der hørte jeg en stemme, som råbte: Hils Attis og sig, at Wattis er død!". Med ét vågnede katten og udbrød: "Hvad, er Wattis død? Så må jeg hjem i en fart". Med de ord sprang katten mod døren og forsvandt i natten. Manden og konen var straks klar over, at katten måtte have været en troldkat. De så den aldrig mere.

De to historier er ualmindelige, for normalt var trolde hedninge og brød sig ikke om kirker. Det værste for trolde er lyden af klokker. Man mener, at Troldkirkens stendysse har fået sin overligger, fordi en nabotrold ville ødelægge Sønderholms kirketårn. Trolden kastede en sten efter tårnet, men sigtede desværre forkert. I stedet landede stenen på de fire oprejste sten på højen, og derved dannedes den nuværende stendysse.

Forfatteren Knud Erik Pedersen har besøgt Troldkirken flere gange. Læs hans beretning herfra på www.litteratursiden.dk.

 
Udskrevet fra Sønderholm og Frejlev Kirkers hjemmeside