Fyraftensandagt i Frejlev Kirke d. 10. september kl. 17.00

En kort gudstjeneste med ord, sang og musik

-mens dagen går på hæld.

Koncert med Zenobia i Frejlev Kirke torsdag d. 29. aug. kl. 19.30

Zenobia er veletablerede fortolkere af den danske sang-, salme og visetradition. Trioen består af sangerinden Louise Støjberg, der er uddannet på Det rytmiske Musikkonservatorium i København, harmonikaspilleren Mette Kathrine Jensen Stærk, der er uddannet på folkemusiklinjen på Det fynske Musikkonservatorium og pianisten Charlotte Støjberg, der er cand. mag. fra Aalborg Universitet.
Publikum kan glæde sig til en engagerende fortælling om tre musikere, der er rundet af den danske sangs ord og toner, og som selv væver deres liv og musik ind og ud af traditionen.
Trioen er forrygende til at skabe et intenst musikalsk rum mellem sig selv og publikum, og de formår at gøre deres optræden både nærværende og underholdende.
Der er gratis entré.