“Som Sørine læser Bibelen” Foredrag v. Sørine Gotfredsen tirsdag 15. nov. kl. 19.00 i Frejlev Kirkecenter

Ikke meget er vigtigere ende at inspirere til læsning af Bibelsen. Den store bog rummer ikke blot fortællingen om forholdet mellem Gud og hans skabning, men sætter ord på et menneskes hele færd på jorden i forhold til tanker om liv, død, køn, venskab, tro, kærlighed, evighed og frelse. Samtidig er Bibelen en forudsætning for at forstå dybden af de temaer, der fylder så meget i dag, lige fra feminisme til værdidebat og arven fra 1968. I aftenens foredrag berøres det hele.

Sørine Gotfredsen udgav 2020 bogen med samme titel som foredraget. Her deler hun varmt og personligt ud af sine livserfaringer og tanker. Nogen mener, det er djævelsk godt gjort, og at bogen er et eksistentielt Kinder-æg for søgende voksne. Hun er kendt i offentligheden for sine skarpe og eftertænksomme analyser af vores kultur og samfund – og også for modet til at stikke næsen frem med ikke altid populære synspunkter.