Åben sorggruppe starter igen torsdag 7. august

I en sorggruppe kan du finde støtte, hvis du har mistet en, du holder af. Du behøver ikke at have en stærk tilknytning til kirken for at deltage.

Den sorggruppe forsøger ikke at fjerne din sorg eller at presse dig til at ‘komme videre’. Men fællesskabet med andre, som har mistet, kan måske hjælpe dig med at bære sorgen og den forandrede hverdag.

Sorggruppen er åben. Det betyder, at man kan deltage en gang eller flere gange, helt som man synes. Om det er længe siden eller for nylig, du har mistet, er ikke afgørende – i centrum står livet i lyset af et savn.

Vi mødes i Svenstrup Sognegård torsdag d. 7. august, torsdag d. 18. september, torsdag d. 23. oktober, hver gang kl. 10-12. Der er ingen tilmelding. Du er velkommen til at kontakte mig på 98 38 11 15 med spørgsmål.

Venlig hilsen

Anne Sofie Bielefeldt