Mathilde Falch – fortællekoncert om psykisk sårbarhed og misbrug Fredag 7. februar kl. 19.30 i Sønderholm Kirke. Glæd jer til et nærværende, musikalsk og akustisk foredrag med musiker og SINDambassadør Mathilde Falch. Koncerten er et mix mellem Mathildes egne sange og egen historie med psykiatri og misbrug. Som 16-årig udvikler Mathilde en alvorlig spiseforstyrrelse og begynder samtidig at misbruge alkohol og stoffer. I dag er hun kommet styrket ud på den anden side og har lært at håndtere sin svære fortid. Med sin fortælling ønsker Mathilde at sætte fokus på psykisk sårbarhed og derigennem være med til at nedbryde tabuer forbundet med det. Derudover skaber hun fokus på det gennem sit tætte samarbejde med Landsforeningen SIND, som hun har været ambassadør for siden 2015. I fortællekoncerten viser Mathilde noget at al den råstyrke frem, der kommer af at gå gennem nogle af livets hårde kampe. Publikum får en gribende fortælling om at komme ud på den anden side, hvor sangskrivningen og musikken får afgørende betydning. I kan forvente masser af nærvær, dybe tekster, ærlighed, glimt i øjet og høj kvalitet. Billetter til kr. 100 kan købes via Billetto.dk fra 6. januar. Find linket på kirkernes hjemmeside, www.soenderholm-frejlev.dk