Sønderholm Sognegård

Nibevej 505, Sønderholm
9240 Nibe

Henvendelse sker til sognegårdens vært

Ella Roskjær, tlf. 61 26 27 28

eller til menighedsrådets sognegårdsudvalg ved

Leif Jensen, tlf. 20 91 34 11.

Sønderholm Menighedsråd købte i 1975 Sønderholms gamle skole, der herefter blev indrettet til menighedshus. Om- og tilbygninger har gjort, at huset nu er en velfungerende sognegård med konfirmandstue, mødelokale, godt køkken og sognesal.

Sognets allerførste skole blev helt tilbage i 1690 indrettet i kirkens gamle tiendelade i kirkegårdens norddige, hvor tiendekornet (den tids kirkeskat) i sin tid blev opbevaret. Der er ikke noget synligt murværk tilbage af den gamle tiendelade, men beliggenheden i selve kirkediget er karakteristisk for sådanne lader.

Sognegården anvendes til menighedsrådsmøder, undervisning af (mini-)konfirmander, ældremøder og sogneaftener, også til koncerter i kirkeligt regi, kaffe/spisning efter babysalmesang og spaghettigudstjenester, øverum for kirkens kor, mødeaftener for FDF og ugentlig legestue for sognets dagplejebørn.

Mindesammenkomst

Det er muligt efter begravelser og bisættelser at låne Sønderholm Sognegård til en sammenkomst for pårørende og deres gæster.

Dog max. 100 personer.

En eventuel sammenkomst aftales med Ella Roskjær.

Se menu og kuvertpriser til mindesammenkomst her.

Sognegårdens foyer

Konfirmandstuen

Skip to content