Hvad gør jeg …
Kommende aktiviteter
Sønderholm Kirke
Om Sønderholm kirke, kirkegård og sognegård
Frejlev Kirke
Om Frejlev kirke, kirkegård og kirkecenter
Der står stadig Bededag i de fleste kalendere for 2024, selv om kirkeklokken i aftes ikke ringede nogen helligdag ind, og selv om de konfirmander, der skulle have været konfirmeret i vores kirker i dag, nu først bliver det i morgen. Læs her, hvilke tanker biskoppen i Aalborg stift gør sig på denne dag, hvor en helligdag mangler.BEDEDAGSKLOKKEN ER FORSTUMMET I år er der ingen bededag. Selvom mange kirker i Aalborg stift stadig markerer dagen på forskellig vis, er bededagsklokken endegyldigt forstummet.Læs biskop Thomas Reinholdt Rasmussen indlæg i dagens Jyllands-Posten om, hvad det betyder, at regeringen har afskaffet helligdagen👇"Præsten N.I. Heje, der i 1926 var medstifter af bladet og arbejdsfællesskabet Tidehverv, har vist nok et sted beskrevet en fornemmelse af aftenen før bededag at høre kirkeklokkens tunge slag, der kan synke dybt ind i et menneskes sjæl og besinde én på livets endelighed og menneskets ubestandighed.Selv kan jeg huske en forårsaften i min barndom, hvor vi legede på vejene, og tusmørket kom listende med kølighed og stilhed, og midt i denne stilhed ringede den største af klokkerne oppe fra kirken bededag ind. Jeg kendte ikke noget til bededag og måtte spørge de voksne om, hvad det var, for der var noget i den tunge ringning, der kaldte på et menneske.Nu er bededagsklokken forstummet.Der ringes ikke aftenen før bededag, for dagen betragtes som ophævet, og den tunge, kaldende bededagsklokke ringer ikke mere torsdag aften før helligdagen, for den er væk. Der må ikke ringes, når helligdagen ikke er der. Vi kommer til at mangle denne klang i vores liv og tilværelse. En klang, der fortæller os, at livet ikke altid er på vores betingelser, og at livet ikke kun indeholder det lyse og det skønne, men også det falske og det skyldige. Det menneske, der aldrig kan være skyldigt, skylder heller ikke nogen noget. Det er ensomt.Bededagsklokken er forstummet og kan ikke påminde os om dette fællesskab. Ikke et fællesskab i selvgodhed. Men et fællesskab i skyldighed, hvor vi netop ikke har noget at lade hinanden høre, men må lade os høre af noget andet.Det var det, bededagsklokken fortalte om, og som også kunne synke ned i en ubefæstet drengesjæl i 1970"erne.Der er skrevet meget om processen til afskaffelse af bededag. Den var uden fortilfælde, og det afgørende er, at det ikke kun handler om en bortskaffet helligdag, men også om, hvilken stat vi får øje på, når krudtrøgen fra bededagsfejden har lagt sig. En stat, der opfører sig som kirke og dikterer forkyndelsen. Folkekirken indretter sig på forholdene, og i flere sogne har man i weekenden travlt med forårets gode konfirmationer, hvor mange tidligere blev holdt bededag. Dog har en del kirker også i år en bededagsandagt enten torsdag eller fredag aften. Men det er en gudstjeneste uden særlig bededagsringning, for dagen findes ikke. Det er en gudstjeneste på linje med andre gode, frivillige gudstjenester som for eksempel gudstjeneste for de lokale spejdere eller lignende.Og det er mærkeligt, at vi gjorde det. Altså afskaffede den. For bededag havde potentiale til at være en fælles helligdag i et mere og mere multikulturelt samfund. En helligdag på linje med den amerikanske thanksgiving. En dag, hvor vi kunne være fælles om det at være menneske med al vores skrøbelighed og med al vores skyldighed og med al vores utilstrækkelighed. Og en dag med tak for, at livet trods alt bliver givet, og at vi bliver givet til hinanden, al vores forskellighed til trods. En dag med tak. Men det ville vi ikke. Vi afskaffede dagen i stedet for."Læs indlægget i Jyllands-Posten👉https://jyllands-posten.dk/debat/kommentar/ECE17035648/bededag-kunne-vaere-blevet-vores-thanksgiving/ 📸Lars Horn
Foredrag med Jakob Birkler: "Aktiv dødshjælp eller aktiv hjælp til døende - hvordan hjælper vi bedst?" Det er på torsdag i Frejlev Kirkecenter kl. 19.00
Aktiv dødshjælp eller aktiv hjælp til døende — hvordan hjælper vi bedst? Vi har inviteret filosof med speciale i etik, Jakob Birkler, til at præsentere et bedre grundlag for en debat om aktiv ...
Så er vi i gang med det årlige kirkesyn, hvor alle bygninger gennemgås. En af menighedsrådets opgaver er at sørge for, at kirker, sognehuse og kirkegårdene er vedligeholdt. Der er valg til menighedsrådet til efteråret. Hvis du vil høre mere om valget og menighedsrådets arbejde, så kom til orienteringsmøde i Sønderholm Sognegård den 14. maj kl. 19.00.
Det er for børn😀
Påske for børn torsdag 4. april kl. 17.00 i Frejlev Kirke - Sønderholm og Frejlev kirker
Påske for børn i Frejlev Kirke torsdag 4. april kl. 17.00 Kom og hør påskens historie fortalt i børnehøjde. Efter en kort gudstjeneste byder vi på aftensmad I kirkecenteret Velkommen til store ...Find os på Facebook
Følg os og vores nyheder her!