Frejlev Kirke udvendigt

Frejlev Kirkes skib og kor blev opført i Danmarks store kirkebygningsperiode i 1100-årene og begyndelsen af 1200-årene. Kirken er opført i granitkvadre, tildannet af omegnens marksten. Som alle kirker fra denne periode er murene såkaldte "kassemure": Kvadersten udvendigt, utildannede kampesten indvendigt, og imellem dem fyld af kalkmørtel og mindre marksten.

Middelalderens stenhuggermester har efterladt sig nogle lidt gådefulde spor. I kirkemuren mod syd er et forvitret mandshoved. Om det har været en person eller bibelsk figur vides ikke, heller ikke om hovedet skulle have haft en magisk virkning. Var det for at holde Djævelen væk?

Et stenhuggerfelt på skibets østgavl lige over soklen er også årsag til gætterier. Har kvaderstenen tidligere været placeret et andet sted, er hullet blot en hilsen fra stenhuggeren, eller har han villet sløre en fejl i stenen?

Et keltisk flettekors på korsets østgavl er et minde fra den tid, hvor fortællingen om Kristus kom ind i landet gennem vikingernes kontakt til England og Irland. Læs mere om korset her.

Kirken havde oprindeligt to indgange, der i 1700-tallet blev kaldt "kvindedøren" mod nord og "mandsdøren" mod syd. Sidstnævnte er nu tilmuret, og her er sidenhen anbragt et vindue, men man kan se sporene efter døren i murværket.

Af de oprindelige vinduer er kun de to på nordsiden bevaret. De er i typisk romansk stil, små og tragtformede. Vinduerne er omkranset af overliggere (den ene med dekorative ornamenter) og sålbænke, hugget ud af én sten. Vinduerne har været tilmurede engang, måske fordi man huggede de større vinduer i skibets sydmur. Det ene gamle vindue blev genåbnet o. 1850, det andet først ved restaureringen i 1990-erne.

Eneste ændring i kirkens middelalderlige bygningskrop blev foretaget i midten af 1400-tallet, hvor tårnet mod vest blev rejst. 
Tårnet er gotisk, med ansatser til hvælvinger inde i tårnrummet. På tårnets sydside ses årstallet 1797 og initialerne af den tids kirkeejer, baron Raben-Leventzau fra herregården Store Restrup, sandsynligvis anbragt efter en større istandsættelse.

Sognepræst J.P. Larsen skriver i 1979:
Fra Arilds tid har den ældgamle danske adelsslægt Gyldenstjerne til Store Restrup m.m. haft den betydningsfulde kaldsret til Sønderholm-Frejlev pastorat. Under en voldsom strid på Hornum herredsting i 1445 mellem herremanden på "Ræveborgen" (Refsdroppe = Restrup) og abbeden i Øm om det såre givtige embede - papirerne var bortkommet - fastsloges det, at fra "så lang tid tilbage, som nogen af de brave mænd, som på tingstedet forsamlede vare kunne sig erindre" havde "Gullenstiernn" haft ret til at kalde, hvem ham behagede, " - og snart kunne broder Ove Jonssøn fra Viborg drage ind i præstens bolig som sognets sjælehyrde og "Gullenstiernns mand".

Våbenhuset blev bygget (også ca.1450) foran kvindedøren mod nord, dér, hvor vejen til Aalborg lå engang.
Som minde om den gamle yderdør ses inde i våbenhuset de store kvadre rundt om døren. En høj, gammel kvadersten danner dørtrin - ret upraktisk, men ikke til at flytte med ifølge Nationalmuseet. 
I våbenhuset hænger også Series Pastorum, præstetavlen, med øverst, efter årstallet 1445, "Gyldenstiernes mand", broder Ove Jonssøn. Siden ham har 25 sognepræster fået deres navn malet her.I tårnet hænger tre klokker. Den ældste klokke er fra 1858, støbt af Meilstrup i Randers. Den fik i 1999 selskab af to nye klokker, støbt i Frankrig.
Den største af de nye klokker bærer indskriften "Jeg klinger mod sky / over land og by / i lyst og nød / Vor Herre til hæder / i Frejlev jeg kvæder". Den mindste klokkes indskrift lyder "For dig Herre vil jeg spille". Klokkerne fik i 1999 automatisk ringning.

 
Udskrevet fra Sønderholm og Frejlev Kirkers hjemmeside