Sønderholm Kirke indvendigt

Sønderholm Kirkes indre er i lige så høj grad præget af tilknytningen til herregården Store Restrup som kirkens ydre. Det er en landsbykirke, men dens størrelse, hvælv og inventar vidner om fortidens velhavende folk, der havde en særlig interesse i kirkens udseende.

Våbenhuset

Inden man går ind i selve kirken, kan man i våbenhuset se den stenbænk, der sandsynligvis stammer fra våbenhusets opførelse i 1400-tallet. Man kan forestille sig, at der i kirkeskibet har været lignende stenbænke, så de ældre og svage kunne få en siddeplads under gudstjenesterne.
I våbenhuset er også præstetavlen, Series Pastorum, med de 26 præstenavne siden 1445. Tavlen blev i forbindelse med kirkens seneste istandsættelse nymalet af den lokale malermester Jørn Ravnkilde.

Den gamle kirkedør

Som noget enestående i Danmark er den muligvis oprindelige kirkedør bevaret på sin plads, selv om den er suppleret med en nyere indgangsdør.
Døren anslåes af Nationalmuseet at være fra omkring 1050, og kan med stor sandsynlighed kaldes Danmarks ældste kirkedør.
Døren stammer muligvis fra den trækirke, som kan have været forgænger til den nuværende stenkirke.

Låsebeslagets vikingehus med dragehoveder er en gengivelse af et bulhus eller måske en trækirke, sådan som de så ud i vikingetiden. Motivet kendes fra bevarede trækirker i Norge. Vikingehuset er omsnoet af 2 lindorme - datidens symbol på ondskab, fristelse og synd.
Dørens planker er hugget ud af træet med en tværøkse, og på dørens bagside er en stadig fungerende, stor låsemekanisme i træ. 
Dørens yderside er beklædt med kraftige, smedede jernbånd.
I den gamle dør er der et lille hul: et "manehul", hvorigennem man kunne mane djævlen væk, eller blot et kighul?

Kirkens indre omkring år 1900

Kirkens indre

Sønderholm Kirkes indre blev istandsat i 2004. Som gennem­gående farve valgte menighedsrådet en varm, rød farve, der på bænkegavlene blev prydet med en guldstaffering. Bænkene stammer fra 1906-08, men sæderne blev ombygget i 1981, så de blev behageligere at sidde på.

Ud over et herskabspulpitur mod nord har der været to pulpiturer mere. De er alle fjernede nu, det sidste pulpitur i 1943 i forbindelse med anskaffelsen af et nyt orgel. Dette orgel blev senere erstattet af det nuværende orgel, bygget i 1979 af Bruno Christensen & Sønner i Tinglev. Orglet, der har 2 manualer og 9 stemmer, blev i 2004 malet i samme varmrøde farve som bænkene.

Prædikestolen

Prædikestolen i renæssancestil er fremstillet omkring år 1550, som er meget tidligt efter refomationen (1536). Den er blandt de ældste bevarede prædikestole i Danmark.
På prædikestolen ses givernes navne og våbenskjolde: Gabriel Gyldenstjerne og Kirsten Friis, der ejede Store Restrup fra 1530 til 1565, da hun døde som enke. 
Prædikestolen er malet flere gange, men de nuværende farver anses for at være tættest på de oprindelige farver. På stolens 8 felter er der træudskæringer med scener fra Jesu lidelseshistorie.

Krucifikset

Et lille, gotisk krucifiks, der tidligere har hængt over korbuen, hænger nu på sydmuren. 
Det er sandsynligvis et alter- eller processionskors fra slutningen af 1400-tallet. 
Kristusfiguren er noget beskadiget, men nænsomt restaureret og monteret på et enkelt, nyt kors.

Kirkeskibet

Kirkens ottedelte ribbehvælv erstattede i midten af 1400-tallet (1450?) det oprindelige bjælkeloft.

Fra de hvælvet hænger kirkeskibet, der både tjener som udsmykning af kirkerummet, men også minder om den symbolik der er mellem skibet på rejse i storm og stille vejr, og menneskelivet på rejse mellem vugge og grav.

Sønderholms kirkeskib er et 
3-mastet fregatskib med navnet Jylland, bygget af en tidligere gårdejer i Nyrup og ophængt i kirken i 1950-erne. Malermester Jørn Ravnkilde restaurerede skibet i 2004.

Døbefonten, alterbordet og alterbilledet

En nymuret tretrins trappe fører op til kirkens høje kor, hvor der er et nyt gulv af diagonalt lagte, gule klinker.

Midt i koret, foran knæfaldet, står døbefonten. Den romanske granitdøbefont er det ældste stykke inventar i kirken og ved restaureringen i 1980-83 kunne man ane spor af tidligere tiders bemaling med stærke farver.

Døbefontens oprindelige placering var midt imellem kirkens to indgangsdøre, hvorefter den efter reformationen formentlig blev flyttet op i nordsiden af koret. I 1981/82 fik den sin nuværende plads

Der er stadig et hul i kummens bund til nedsivning af dåbsvandet i indviet jord. Men skikken med neddypning af dåbsbarnet i det kolde vand er for længst udskiftet med overøsning med tre håndfulde vand fra et messing dåbsfad. Kanden til dåbsvandet er fra 1991.

Ved restaureringen i 2004 blev knæfald og alterskrank udskiftet med nyt i samme farver som kirkebænkene. 
Det ret simple alterbord, en trækasse fra begyndelsen af 1900-tallet, blev udskiftet med et alterbord i granit med forskudte flader og en bordplade af egetræ.

En tidligere forhøjning blev fjernet, så alterbord og altertavle blev sænket ca. 25 cm. Samtidigt blev bord og tavle flyttet ca. 40 frem, hvorved kalkmalerierne bag altertavlen blev mere synlige.

På alterbordet står de to 400 år gamle messinglysestager og en syvarmet lysestager fra 1900-tallet. Alterkalken af sølv er fra 1844/45 og lavet af sølvsmed Ole Peter Ørsness, Aalborg. 
Alterkanden og særkalkene er fra 1994-95, fremstillet af sølvsmed Jørgen Dahlerup, Hørsholm. Herpå er indgraveret et stiliseret kors af to flettede hjerter, hvortil Jørgen Dahlerup tog udgangspunkt i Frejlev Kirkes keltiske kors. Læs mere om korsene her.

Den trefløjede altertavle er blevet opstillet i 1500-årene. Tavlens oprindelige billede kendes ikke, men i begyndelsen af 1700-årene blev tavlen malet over. Sidefløjenes skriftsteder kan stadig anes bag venstre sides korsfæstelsesbillede og højre sides opstandelsesbillede.
Midterfløjen viser den sidste nadver med forrest Judas, der har pengepungen i venstre hånd.
Denne nye bemaling er højst sandsynligt bekostet af Levetzau-slægten, der på tidspunkt ejede Store Restrup. Ved samme lejlighed blev altertavlen nemlig forsynet med en overdel med slægterne Levetzau og Rantzaus våbener.

Kalkmalerierne

Koret regnes for at være det fornemste sted i kirken. Derfor fik Kirsten Friis, enke efter Gabriel Gyldenstjerne til Store Restrup, malet kalkmalerier i kirkens nye hvælv. Årstallet MDLVI (1556) ses i korbuen.
Kirsten Friis' egen og ægtefællens 16 aners våbenskjolde er malet hele vejen rundt i korhvælvet.
Men et eller flere århundreder senere, da kalkmalerier ikke var på mode længere, blev de kalket over for at blive afdækket igen for ca. 130 år siden. De blev senest renset og restaureret i 1981, så de nu står med de originale farver.

De adelige begravelser

Det var gammel skik at blive begravet inde i kirken, og gerne så tæt på alteret som muligt. 
Derfor blev Gabriel Gyldenstjerne (død 1555) og Kirsten Friis bisat i en gravkælder under koret. Ovenpå lagde man en fin gravsten i en imponerende bronzeramme. Denne sten er nu flyttet op på korets nordvæg. 
Gabriels svigerforældre, Jep Friis (død 1547) og Helvig Høgsdatter, blev også bisat i kælderen, og deres sten, der lå ved siden af, blev sat op på skibets nordvæg, hvor også Hannibal Gyldenstjerne (død 1608) og Helvig Kaas' gravsten er muret ind. Gravkælderen er nu tilkastet.

Sidstnævnte blev bisat i sakristiet, der var bygget til kirken o. år 1500, men sandsynligvis o. 1600 blev lavet om til gravkapel. 
Her og i gravkælderen nedenunder står velbevarede flere kister, hvoraf den ældste er admiral Christoffer Lindenovs "garderobe-kiste" fra 1679, hvori ud over ham selv, også hans admiralstøj var blevet anbragt.

I kirkens modsatte ende, i tårnrummet, står to fine marmorkister. 
I den sorte kiste ligger Christence Lindenov Rantzau (død 1734), og i den hvide Christian Frederik Levetzau til Store Restrup (død 1756) 

 

Stukportalen med gitterlågerne , der skiller kirkens skib fra tårnrummet, bærer årstallet 1735.

 
Udskrevet fra Sønderholm og Frejlev Kirkers hjemmeside