Pinse i Sønderholm og Frejlev 8. og 9. juni
Pinsedag:
Traditionen tro mødes vi pinsemorgen ved Sønderholm Sognegård kl. 7.30 og går op til Troldkirken og synger morgensang og nyder en lille skarp at varme halsen ved.
Tilbage i Sønderholm er der dejligt morgenbord i sognegården kl. ca. 8.30, hvor man er velkommen også uden at have været med på gåtur.
Kl. 9.30 kimer kirkeklokken ind til pinsegudstjeneste med pinsesalmer og skøn musik. Her medvirker Sønderholm-Frejlev Koret.
2. pinsedag:
Vi fejrer pinse i Frejlev kirke kl. 11.00. Her medvirker Kirkekoret. Efter gudstjenesten serveres en let pinsefrokost i kirkecenteret.
Velkommen til pinsefest begge dage!