Indlæg

Den mor jeg var – scener fra et moderskab set i lyset af Bibelens mødre?

Torsdag 17. januar kl. 19.30 i Sønderholm Sognegård
Foredrag ved Lotte Lyngby, teolog, forfatter – og ikke mindst mor

Et foredrag med afsæt i Lotte Lyngbys nyeste bog »Den mor, jeg var«.
Foredraget vil handle om et helt almindeligt mor-liv på godt og på ondt.
At blive mor er det bedste og det værste, som har hændt mig.
Det bedste, fordi det bragte glæde og dyb kærlighed med sig. Det værste, fordi det også betød en evig og opslidende bekymring.

I følgeskab med mødrene, som vi møder dem i Bibelen, forsøger jeg med åbne øjne at se, hvad det var for en mor, jeg var. En curlingmor, en hønemor, en bekymringsmor, en emsigmor, en madpakkemor eller noget helt andet?

Foredraget vil veksle mellem fortælling og korte oplæsningssekvenser.

Opstart på babysalmesang i Sønderholm og Frejlev kirker

Velkommen til babysalmesang

Babysalmesang er efterhånden en fast aktivitet i mange kirker, og også her i Sønderholm og Frejlev.

Man ved i dag, at musik har stor betydning for det spæde barns udvikling, og hertil er salmesangen specielt god pga. de nuancerede klange og den dybde der ligger i teksterne. Man kan her skabe et rum med ro og koncentration som modvægt til al den støj, der omgiver os konstant i dagligdagen.

Samtidig er det en mulighed for bevidstgørelse og udbredelse af den danske salmeskat, som jo er en vigtig kulturarv.

Salmerne afspejler bl.a. de store skel i livet som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, og har vist deres slidstyrke gennem mange års brug, og selvom de små ikke kan forstå teksterne, opfanger de alligevel lyde, stemningen og ånden i dem.

Babysalmesang?

…. Babyer kan da ikke synge salmer!

Nej babyerne kan ikke selv synge med, men deres umiddelbare glæde ved musik stimuleres gennem salmernes enkle tonesprog og inspirerer forældrene til musikalske leg med barnet.

Til babysalmesang vil vi mere end bare synge. Vi vil danse og vugge, blæse sæbebobler, ringe med bjælder, ae, og nusse og lege med tørklæder i flotte farver, kort sagt stimulere barnets sanser og skabe en god forbindelse mellem forældre og barn.

Hvor – Hvornår – Hvordan?

Babysalmesang er et gratis tilbud til mor eller far og baby, der bor i Sønderholm og Frejlev sogne. På hvert hold er der børn fra begge sogne, og der er plads til

8-10 babyer. Der arrangeres hold skiftevis i Frejlev og i Sønderholm.

Vi mødes mandag formiddag i Sønderholm eller Frejlev kirke. Man behøver ikke være verdensmester i at synge for at deltage. Mors og fars stemme er under alle omstændigheder barnets yndlingsstemme.

Hold 1 mødes i Sønderholm kirke 7 gange fra d. 06.08.2018

Hold 2 mødes i Frejlev kirke 7 gange fra d. 24.09.2018

Vi mødes mandag formiddag fra kl. 10.00 – 11.30,
ca. 45 min til sang i kirken og herefter kaffe og hygge i sognegård/kirkecenter.

Tilmelding kan ske til:

Babysalmesanger: Inga Nielsen

Tlf. 22 41 69 19

mail: ingandk@hotmail.com

Begivenheder

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.